Afstamning

  • Sort vallak født 14-05-2019
  • Far Royal Experiment (USA)
  • Mor Ametyst (DEN)
  • Morfar Bosun’s Watch (GB)
  • Opdrætter Marianne Pedersen
  • Ejet af Bent Olsen
Ejet af Bent Olsen

Onyx (DEN)

3-årige Onyx (til venstre) på vej mod maidensejr på Klampenborgs premieredag 16. april 2022. Foto Burt Seeger
3-årige Onyx (til venstre) på vej mod maidensejr på Klampenborgs premieredag 16. april 2022. Foto: Burt Seeger

Arkiv

Onyx

24-07-2022

Da undertippede 2-årige Happy Feet sejrede i Produce Stakes, var der for alvor budt op til fest og farver i Stald Bent Olsen regi, idet breeze-up hesten, den 2-årige Misszou (GB), forinden også bragte stalden på forsiden med en debutsejr. Sidst, men ikke mindst, så udviste 3-årige Onyx fortsat talent for jobbet, især som derbykandidat, idet hingsten vandt suverænt på 2200 meter. Jockey Marcos Robaldo, staldens førstejoceky, red alle tre vindere til sejr. Om to uger, søndag den 7. august, ses vi igen til årets helt store begivenhed, Dansk Derbydag på Klampenborg.

Onyx (DEN) i Novisløb over 2200 meter

3-årige Onyx, ejet af René Mathiesen og redet af  Marcos Robaldo, imponerer med en fem længdes sejr i Novis løb, lørdag den 23. juli, Klampenborg. Foto Burt Seeger
3-årige Onyx, ejet af René Mathiesen og redet af Marcos Robaldo, imponerer med en fem længdes sejr i Novis løb, lørdag den 23. juli, Klampenborg. Foto:

Forventningerne til Onyx’s formåen med dansk derby i sigte fik et ekstra nøk opad med hestens flotte præstation i Novis Løb med 10 deltagere. Hesten blev noteret for en sejr på fem længder. Det var efter en forrygende spurt et godt stykke vej inde på lige bane, hvor hesten forinden var blevet redet afventende. Og Onyx er nu oppe på 78 i hcp/formtal, mere end nok til at sikre sig en plads i Dansk Derby den 7. august 2022.

Onyx var ude i sit 9. løb, senest i Jyllandsløbet, hvor hesten tabte en sko, men alligevel formåede at indtage en femteplads. Hesten er opdrættet af Marianne Pedersen og har Ametyst som mor og Royal Experiment som far. Bosun’s Watch er morfar. Tillykke til ejer René Mathiesen og til opdrætter Marianne Pedersen.

Jockey Marcos Robaldo har al mulig grund til at triumfere efter tre dagssejre på Klampenborg lørdag den 23. juli. Her ses han med 3-årige Onyx efter sejr i Novis løb. Foto Burt Seeger
Jockey Marcos Robaldo har al mulig grund til at triumfere efter tre dagssejre på Klampenborg lørdag den 23. juli. Her ses han med 3-årige Onyx efter sejr i Novis løb. Foto: Burt Seeger

På banen igen

17-04-2022

Så skønt igen at mærke stemningen ved sæsonstart på Klampenborg Galopbane påskelørdag den 16. april. Publikum strømmede til. Det gode vejr med høj sol var en fin medspiller. Baneunderlaget blev betegnet som god, målt til 3,5, hvorved hverken blød- eller letbane heste nød fordele eller det modsatte.

Stalden gjorde sig mest bemærket i dagens to sidste løb, hvor Onyx sejrede i Maidenløb over 1300 meter, mens Revolutme (IRE) var et mulehår fra at sejre i et Kl. 2 Hcp. Samlet kom der 42.250 kr hjem i præmiepenge på en åbningsdag med små præmiebeløb.

Maidensejr til Onyx

Onyx med jockey Marcos Robaldo efter hestens maidensejr 16. april. Foto Burt Seeger
Onyx med jockey Marcos Robaldo efter hestens maidensejr 16. april. Foto: Burt Seeger

3-årige Onyx, ejet af René Mathiesen og redet af jockey Marcos Robaldo, gjorde et særdeles fint indtryk i Maidenløb over 1300 meter med syv deltagere. Fra start til slut lå hesten i front. Ind på opløbet, hvor det hele skal afgøres, blev der kamp til stregen, men kun mellem Onyx og løbets favorit, 5-årige Dress Circle (GB), som måtte se sig slået med en lille længde.

I 2-års sæsonen løb Onyx tre gange med en anden- og en tredjeplads til følge. Tillykke til René Mathiesen og opdrætter Marianne Pedersen. Onyx er ud af Ametyst og efter Royal Experiment (USA).

2021

Onyx (DEN) september 2020. Foto Marianne Pedersen

Onyx (DEN) september 2020 Foto: Marianne Pedersen