Arkiv
Falconet
Løbsdag: 5. juni 2016
Ejer Lone Kaj-Nielsen hilser her på Falconet og jockey Oliver Wilson efter sejren i Pokalløb (L) 2016, mens Susanne Springer (tv) og Bent Olsen velfortjent spejler sig i succesen. Foto: Burt Seeger
Igen lykkedes det for Falconet, denne gang med jockey Oliver Wilson at besejre samtlige deltagere i Pokalløb (L), et af årets mest prestigefyldte løb for de ældre heste. Samme kunststykke præsterede hesten i 2015. Blandt årets deltagere var storfavoritten Hurricane Red, som anses for at være en af de bedste, ældre heste i Skandinavien. Publikum fik et medrivende opløb. Ved opløbssvinget syntes alle at have en chance, men snart blev det tydeligt, at kampen stod mellem Falconet og Hurricane Red. Om sejren var ingen tvivl. Falconet vandt med 1 længde.
Falconet igen i vindercirklen
Publ. 30/6 2014
Falconet viste sig at være bedst i Härkila Golden Mile. Foto: Burt Seeger
4 årige Falconet med jockey Jacob Johansen trak sig sejrssikker ud af Härkila Golden Mile over 1600m med en halv længde. Falconet som bl. a. er vinder af Dansk Kriterium og som har en klassisk sejr i Dansk 2000 Guineas var oppe mod stærke kræfter. Det blev en forrygende opløbskamp som faldt ud til hesteejer Lone Kaj-Nielsens glæde. Hestens anden sejr i 2014 på tre starter.
Falconet i storform
Publ. 3. maj 2014
Falconet årsdebuterer med stor succes på Klampenborg Galopbane, maj 2014.
Foto: Burt Seeger
Som 2-årig og som 3-årig har Falconet indtaget en stjernerolle. Sæsonen som 4-årig tegner også lys efter lørdagens opvisning, hvor Falconet kom i mål med en føring på 3 længder i Bank Of Burden Handicap over 1600m med 11 deltagere.
Styrkeforholdet i det store felt tog form efter opløbssvinget, hvor jockey Jacob Johansen fik rigeligt med tid til at se sig tilbage, da feltet nærmede sig målstregen, hvor Falconet førte bekvemt efter at have ligget med fremme hele vejen.
Under træningen til dagens løb først på ugen var Jacob ellers skeptisk omkring hestens form. En tvivl, der med dagens resultat blev blæst væk.
Falconet er nu oppe på seks sejre i 10 starter. En af de store opgaver forude er Scandinavian Open Championship (Gr.3), der rides søndag den 29.juni.
Halvbror til 4 vindere i England, Frankrig og USA. Seattle's Wood er helsøster til Leo's Luckyman (3. i Champagne Stakes (Gr.2)) og halvsøster til Debutante Stakes (Gr.2) vinderen Gaudeamus.
Kilde: Staldvinduet, september 2012:
Med Falconets sejr i Dansk Kriterium går hesten en spændende fremtid i møde. Foto: Burt Seeger, US Photo.
Løbsdagen bød på to hovedbegivenheder: Dansk Kriterium og Dansk St. Leger. I Dansk Kriterium var 2-årige Falconet gjort til outsider på baggrund af hingstens eneste løb i 2012, hvor den gjorde et imponerende indtryk med sejr til følge. I lørdagens løb var den oppe imod to jævnaldrende succesheste, som begge har skabt store overskrifter i sæsonen. Jockey Jacob Johansen red Falconet. Falconet lå længe bagest. Det var først på de sidste ca. hundrede meter, at hesten kom med stormskridt, og sejrede med raketfart foran en af storfavoritterne. Falconet ejes af Lone Kaj-Nielsen, og er opdrættet af Stutteri Hjortebo. Stort tillykke til ejer og opdrætter. For sejren fik Falconet 150.000 danske kroner.
Lone Kaj-Nielsen fik endnu en uforglemmelig dag på galopbanen, da hun ligeledes sejrede i Dansk St. Leger. I samme løb blev Lancier anden. Lancier har sæsonen igennem stået til store forventninger uden at blive indfriet, men med dagens placering over 2800 m som anden må vi tro på, at hesten har meget mere at byde på.
Lone Kaj-Nielsen blev vinder både af Dansk Kriterium og Dansk St Leger 2012. Større kan det næsten ikke blive. Foto: Burt Seeger, Us Photo.
