Arkiv - april 2026

Klampenborgs åbningsdag

Publ.

Klampenborg Galopbane er populær. Fotoet er fra sæsonåbning 11. april 2026. Foto Klampenborg Galopbane
Klampenborg Galopbane er populær. Fotoet er fra sæsonåbning 11. april 2026. Foto: Klampenborg Galopbane

Så herlig en dag på Klampenborg Galopbanes første løbsdag i sæson 2026, lørdag den 11. april. Et bølgehav af gæster fandt vej gennem tælleapparaterne til en eftermiddag rettet mod programmets syv løb fra kl. 12.45 til 15.45, kombineret med glæden ved at være sammen med andre mennesker, som deler ens begejstring for galopsporten.

Glory Of Lancome få spring før målstregen. Foto Birgitte Rühmann
Glory Of Lancome få spring før målstregen. Foto: Birgitte Rühmann

Vi var ’på’ med seks heste. Blandt dem gjorde Glory Of Lancome (IRE) det bedst som først over målstregen i Hcp Kl. 4 over 1400 meter, redet af jockey Jacob Johansen. Fem heste deltog.

Glory Of Lancome fortsætter sin sejrsgang. Han afsluttede sæson 2025 med to sejre i november måned. Hvad kan det ikke blive til nu, hvor den 5-årige vallak har fået smag for sejrsskamlen? I dagens løb blev det til sidst en nærkamp med Miss Mambo, så tæt at resultatet blev ’vundet med hals'.

Staldens 3-årige Cool Magic skal rubbe sig, om hun skal være med fremme i sæsonens første klassiske løb Mowerinaløb, den 2. maj. Med hoppens udblæsning i dagens 3-års Drømmen ser vi fremad.

publikum så langt øjet rækker på Klampenborgs åbningsdag 11. april 2026, set fra Den Kongelige Restaurant. Foto Kirstine Louise Juncher
Publikum så langt øjet rækker på Klampenborgs åbningsdag 11. april 2026, set fra Den Kongelige Restaurant. Foto: Kirstine Louise Juncher

Lørdag den 25. april slår Klampenborg Galopbane portene op til Spring Racing. På gensyn.

Staldrundgang 2026

Publ.

Susanne Springer var Sprechstallmeister ved staldrundgang 2026 hos galoptræner Bent Olsen
Susanne Springer var Sprechstallmeister ved staldrundgang 2026 hos galoptræner Bent Olsen. Foto: Ole H. Sørensen

Vi skal lige ha’ ført til protokols noget af alt det, der rullede forbi vores øjne lørdag den 28. marts, dagen, hvor Bent Olsen var i Dubai for at følge Great Wish (IRE) i et Gruppe 1 opgør. Og dagen, hvor Racing Club Klampenborgs medlemmer plus øvrige interesserede var på Staldrundgang fra kl. 8.30.

I Bents fravær var det Susanne Springer som overtog dirigentstokken under fremvisning af staldens heste. Det gjorde hun så godt, at vi i 2027 trygt kan sende Bent til Dubai, skulle det hele flaske sig igen med invitation fra Dubai World Cup Racing.

Staldens materiale bugner af super fuldblod. Og efter Staldrundgang 2026 kan vi næsten ikke vente på at se hestekræfterne folde sig ud. Som bekendt er vi på pletten lørdag den 11. april med sæsonåbning.

Video: Se Susanne Springer introducere staldens heste via Filip Zwickys kamera.

Alle staldbesøg kan ses via galopsport.dk, og på Racing Club Klampenborgs hjemmeside under Arrangementer 2026.